5.0 på Google · 61 anmeldelser
+45 28 45 01 55

Om os

Alt det sjove til festen – leveret af en familie fra Videbæk

MidtVest Festudlejning er ikke en stor organisation. Det er Cliff, Jeanette og tre børn, der pakker, leverer, sætter op og henter igen – og som tager hver eneste ordre personligt.

5.0 af 5 · 61 Google-anmeldelser

Cliff Agerbo, indehaver af MidtVest Festudlejning

Historien

Fra samarit i Røde Kors til festudlejning

MidtVest Festudlejning bliver drevet af Cliff Agerbo, som står for alt fra planlægning og levering til rådgivning og den personlige kontakt med kunderne. Cliff får ofte hjælp af sin kone Jeanette og deres tre børn, som alle er en naturlig del af hverdagen omkring virksomheden. MidtVest Festudlejning er derfor ikke en stor organisation, men en personlig og nærværende familieindsats, hvor hver eneste ordre betyder noget.

Cliff har altid haft en kærlighed for fester og for at møde mennesker. Det begyndte allerede i tiden som samarit i Røde Kors, hvor han brugte mange timer til byfester, festivaler og koncerter. Her oplevede han, hvor vigtigt det er, at tingene fungerer, og at folk føler sig trygge. Den glæde og energi, han fik af at hjælpe andre, tog han med videre, da han senere købte sin første slush ice maskine. Han elskede selv slush ice, og da han begyndte at leje maskinen ud, opdagede han hurtigt, at det gav den samme følelse som samaritarbejdet: at bidrage til en god dag for andre. Det blev starten på MidtVest Festudlejning.

I dag lægger Cliff stor vægt på jysk ærlighed, ordentlighed og på at give hver eneste kunde en tryg oplevelse. Alt udstyr bliver gennemgået flere gange inden levering, fordi han ved, hvor meget det betyder, at tingene virker, når man står midt i en konfirmation, et bryllup, en rund fødselsdag eller en børnefødselsdag. Det handler ikke om at være perfekt, men om at tage ansvar for, at dagen bliver god. Målet er, at kunderne skal mærke både professionalisme og personlighed. Det skal være trygt at leje hos MidtVest Festudlejning, og man skal kunne stole på, at alt er i orden.

Hvad tilbyder vi

Alt det sjove til festen – udvalgt med stor omhu

Vi udlejer udstyr, der er driftssikkert, nemt at bruge og i professionel kvalitet.

Slush ice maskiner

Slush ice maskiner

Vi tilbyder professionelle slush ice maskiner i høj kvalitet fra anerkendte producenter som V Air og GHZ. Vi går meget op i at have nye og stabile maskiner, som giver den bedste oplevelse hver gang. Derfor har vi valgt modeller med to beholdere, som rummer i alt 24 liter. De fylder mindre end maskiner med tre beholdere og er langt nemmere at transportere – både for os og for kunder, der selv henter udstyr på lageret i Troldhede. De store modeller er ofte for tunge og kan ikke være i almindelige biler, og derfor har vi fravalgt dem, så vi kan holde konceptet enkelt og kundevenligt.

Vi har to typer slush ice maskiner. De nyeste FRS V Air Smart Plus, som vi ofte bruger til firmaarrangementer og messer. De har RGB-lys under beholderne, som kan indstilles til præcis den farve, der passer til en kampagne eller en messestand. Lyset giver ekstra opmærksomhed og skaber en flot effekt både til events, byfester og skolearrangementer. Derudover har vi de velkendte standardmaskiner, som mange kender fra andre udlejere, men vi har valgt dem i en ren og enkel stil. Vi har fjernet alle farvede producentlogoer, så de passer ind i både bryllupper, børnefødselsdage og firmaarrangementer uden at forstyrre helheden. Alle vores maskiner er nye modeller med lavere strømforbrug og miljøvenligt kølemiddel.

Softice maskiner

Softice maskiner

Vi tilbyder også softice til både små og store fester. Det bruges til alt fra børnefødselsdage og bryllupper til arrangementer i SFO'er og på plejehjem. De seneste år har vi oplevet, at flere virksomheder bestiller softice til sensommerarrangementer, hvor de gerne vil forkæle medarbejderne. Nogle booker i fem dage i træk, mens andre ønsker et enkelt aftenarrangement. Vi leverer og afhenter som altid, så kunderne har det let.

Vi har lagt stor vægt på at finde de bedste softiceprodukter. Vi tilbyder en budgetvenlig løsning med Mathilde mix, men når der virkelig skal forkæles, anbefaler vi softice fra Kastbergs gourmetis. Det er efter vores mening den bedste softice i Danmark, og vi har smagt rigtig mange. Kastbergs softice har en fantastisk smag – især vaniljen, som indeholder ægte vaniljekorn. Vi tilbyder også de bedste toppings, vi kan finde, selvom krymmel og dessertsovs i god kvalitet er dyrt. For os handler det om at kunne stå inde for det, vi leverer. Det er en del af livets store øjeblikke, og derfor skal kvaliteten være i orden.

Hoppeborg

Hoppeborg

Hoppeborgene er kommet til lidt ved en tilfældighed, men det blev hurtigt en vigtig del af vores virksomhed. Når man først har én, så følger der hurtigt flere, for glæden de skaber er helt særlig. Børnene elsker dem, og vi må indrømme, at vi selv synes, det er ret sjovt også. Vi har både åbne hoppeborge, lukkede hoppeborge med tag og store forhindringsbaner. Alle vores hoppeborge er professionel kvalitet, fremstillet efter europæiske standarder og fra europæiske producenter. Kvalitet og sikkerhed er vigtigt for os.

Vi har selv bygget specialvogne til hoppeborgene, så de er nemme at hente og transportere. Vognene er lavet på en europalle og måler kun cirka 80 centimeter i bredden, så de kan komme ind de fleste steder. De store luftgummihjul gør det muligt at køre på græs og helt hen til opsætningsstedet uden at skulle løfte tungt. Hoppeborgen rulles blot sammen, stilles på højkant og vippes op på vognen som en slags sækkevogn. Det gør det utrolig nemt for kunder, der selv henter, og for os, når vi leverer. Vi har lagt mange timer i en løsning, der er stærk og holder til de store modeller, man ofte bruger til byfester, offentlige arrangementer og private fester, hvor rutsjebaner og forhindringer gør dem tunge. Med vores løsning er det aldrig et problem at flytte dem.

Fadøl

Fadøl

Vi tilbyder fadølsanlæg fra Hancock og Royal Unibrew, som giver adgang til mange forskellige øltyper. Det bruges meget til både private fester, byfester og konfirmationer, hvor gæsterne nemt kan gå til hanen og tage en kold øl. Vi leverer både anlæg, fustager og udstyr, så alt er klar til brug.

Drinksdispenser

Drinksdispenser

Vi tilbyder også professionelle drinksdispensere, som stadig er et forholdsvis ukendt produkt i Danmark, men som er utrolig smart. En drinksdispenser fungerer på den måde, at man tager sin drinksopskrift og ganger den op til større portioner – gerne fem liter ad gangen. Vi hjælper gerne med at udregne opskrifterne og har allerede mange færdige drinksopskrifter klar til både alkoholiske og alkoholfri varianter.

Når drinken er blandet, hælder man den i maskinen, som holder den kold på cirka fem grader og samtidig rører stille rundt hele tiden, så drinken aldrig skiller. På den måde slipper man for, at alkohol synker, og juicen lægger sig ovenpå.

Drinksdispenseren bliver ofte brugt til byfester og store arrangementer, hvor der er høj udskænkningshastighed. Det er langt nemmere at blande fem liter i vores store målebæger og hælde op i dispenseren end at stå og lave drink efter drink. Vi har maskiner med tre og fire beholdere, hvilket betyder, at vi kan have op til 80 liter drinks klar til servering samtidig.

Den fungerer også rigtig godt som selvbetjeningsbar til private arrangementer, hvor man kan spare en bartender væk. Man fylder blot maskinen op, og så kan gæsterne selv tappe. Vi plejer at sige, at det er Danmarks billigste bartender, og den passer perfekt til bryllupper, runde fødselsdage, firmafester og alt, hvor gæsterne skal have mulighed for bare at hygge sig. Den er også oplagt at kombinere med fadøl, så man har et komplet barområde.

Popcorn

Popcorn

Vores popcornsmaskiner er meget populære – især hos virksomheder og skoler. Popcorn er et fantastisk trækplaster, fordi duften spreder sig hurtigt og tiltrækker mange besøgende. Vores popcornsmaskiner har blandt andet været brugt på messer i Herning Messecenter, hvor Elit brugte en af vores maskiner på HI Messen, og hvor Vestjyllands Forsikring har brugt dem flere gange til ungdomsmesse.

Vi tilbyder altid en komplet popcornsløsning med majs, salt og olie i den helt rigtige kvalitet. Vi har testet mange typer majs, fordi vi troede, at “majs er majs” – men det er det bestemt ikke. Hvis man vil have den samme oplevelse som i biografen, skal forholdet mellem olie, majs og glasur sidde lige i skabet. Det sørger vi for.

Popcornsmaskiner bliver også brugt ofte på folkeskoler, efterskoler og til mindre arrangementer, hvor det passer perfekt sammen med slush ice som den salte kontrast.

Candyfloss

Candyfloss

Candyfloss gør altid børn glade. Selvom vi voksne godt kan smile lidt af det, så må vi indrømme, at vores candyflossmaskiner altid er et kæmpe hit. Det er faktisk lidt af en kunst at lave candyfloss, og derfor er det også en sjov aktivitet, hvor børn og voksne kan prøve at lave dem og se, hvem der kan det bedst. Det giver både smil, små konkurrencer og en rigtig hyggelig stemning.

Soundboks

Soundboks

Hvis der skal gang i festen, er vores Soundboks et oplagt valg. Den spiller højt og klart uden at miste kvalitet, selv når der er mange mennesker. Den er perfekt til både indendørs og udendørs arrangementer, og den kan spille en hel dag på en opladning. Soundboksen er nem at forbinde til telefon eller tablet, og den kan bruges både som hovedanlæg til mindre fester eller som ekstra lyd ved store arrangementer. Mange vælger den sammen med slush ice eller hoppeborg til børnefødselsdage eller som supplement til større arrangementer, hvor der skal være god og stabil lyd.

Tøndekøler

Tøndekøler

Vi tilbyder også praktiske tøndekølere, som holder sodavand, øl og flasker helt kolde under hele arrangementet. Tøndekøleren er en enkel løsning, der passer til enhver type fest. Den fyldes bare med is, og så holder den drikkevarerne kolde hele dagen. Den er et godt supplement til både fadøl og drinksdispenser, fordi gæsterne hurtigt kan hente noget koldt uden at skabe kø ved baren.

All inclusive pakker

All inclusive pakker

Vi tilbyder også samlede festpakker, hvor man kan få hele løsningen på én gang uden at skulle tænke over detaljer. En typisk pakke kan indeholde slush ice, popcorn, hoppeborg, Soundboks og fadøl – eller hvad kunden nu ønsker. Det er en nem løsning, hvor man bare vælger en pakke, og så står vi for resten. Det er populært til børnefødselsdage, konfirmationer og havefester, hvor det hele gerne må være let og overskueligt.

Leveringsområde

Vi leverer til hele Midtjylland og Vestjylland

Herning

Vi leverer ofte udstyr til arrangementer i Herning og dækker stort set alle typer fester. Det gælder både private fester, firmaevents, skolearrangementer og store offentlige begivenheder. Et af de største arrangementer, vi har leveret til, er EuroSkills i Herning Messecenter, hvor vi leverede fire slush ice maskiner til Dansk Industri, som serverede omkring 7.500 glas slush ice på tre dage.

Vi har leveret til mange skoler i området, blandt andet Brændegårdsskolen til elevfest, hvor både slush ice og popcorn var en del af aftenen. På Lind Skole har vi leveret to slush ice maskiner og to popcornsmaskiner til sommerfesten for SFO og klub. Vi har også leveret til Valdemarskolen, Holtbjergskolen og Lindebjergskolen i Hammerum samt flere andre skoler og institutioner i byen.

Derudover leverer vi jævnligt softicemaskiner til plejecentre, blandt andet til Lindegården, hvor både beboere og personale nyder en is på en særlig dag. Vi leverer også ofte udstyr til forskellige institutioner i Herning Kommune, hvilket vi er stolte af. Det betyder meget for os at kunne tilbyde professionelle produkter og en stabil service til både små og store kommunale arrangementer.

Udover de større leveringer er vi også tit ude hos private i Hammerum, Tjørring, Gellerup, Gullestrup og Sunds, hvor der bliver lejet hoppeborg, slush ice, softice, fadøl og drinksdispenser. Vi står altid klar til at levere, sætte op og hente igen, så det hele bliver så nemt som muligt. Derfor er Herning et af de steder, hvor vi er mest, og vi kommer her meget ofte gennem hele året.

Ikast

Vi leverer også meget gerne udstyr til fester i Ikast og oplever stor efterspørgsel på både private og virksomhedsarrangementer. I Ikast bliver vores udstyr brugt til alt fra konfirmationer, bryllupper og runde fødselsdage til mindre sammenkomster og familiehygge.

Vi leverer også ofte til virksomheder i Ikast. Et eksempel er Society of Lifestyle A/S, hvor vi efter sommerferien leverede en softicemaskine i en hel uge som en del af deres forkælelse af medarbejderne. Her serverede vi softice fra Kastbergs gourmetis både i vanilje og jordbær. Det blev nydt til både formiddagskaffen og til frokost og var et stort hit hos medarbejderne.

Udover softice leverer vi også slush ice, popcorn og hoppeborg til mange fester i Ikast og omegn. Vi kommer tit forbi både private adresser og virksomhedsadresser, og vi er altid glade for at kunne hjælpe – uanset om det er en stor fest eller et mindre selskab.

Holstebro

Vi leverer ofte udstyr til private og virksomheder i Holstebro og oplever, at byen har stor interesse for både slush ice, softice og hoppeborg. Mange af vores leveringer i Holstebro handler om konfirmationer, børnefødselsdage og familiefester, hvor især slush ice og popcorn er populære. Vi er også jævnligt forbi til større fester, hvor der bliver bestilt både softice, fadøl og drinksdispenser, så gæsterne kan hygge sig uden at skulle tænke over noget.

Vi kommer også ud til flere skoler og foreninger i Holstebro-området, som bruger vores udstyr til sommerfester, aktivitetsdage og sportsarrangementer. Her er hoppeborgene et stort hit, fordi de er så nemme at sætte op og giver masser af energi og glæde. Derudover leverer vi ofte softice og slush ice til mindre virksomhedsevents, hvor medarbejderne lige skal forkæles en dag eller to.

I de omkringliggende områder som Mejrup, Nørre Felding og Tvis leverer vi også gerne. Her bliver der ofte bestilt hoppeborg til havefester og slush ice til konfirmationer og sommerarrangementer. Uanset om det er private fester eller større events, er vi vant til at stå for både levering, opsætning og afhentning, så kunderne får en nem og tryg oplevelse.

Skjern

Vi leverer ofte udstyr til fester i Skjern, hvor efterspørgslen er stor på både slush ice, hoppeborg og softice. Skjern er et område, hvor mange holder konfirmationer og runde fødselsdage hjemme, og her er slush ice maskiner og popcornsmaskiner et fast valg. Vi bliver også tit bestilt til mindre private arrangementer, sommerfester og familiefester, hvor både børn og voksne får glæde af udstyret.

I Skjern leverer vi også jævnligt til lokale virksomheder, som gerne vil forkæle medarbejderne med softice eller slush ice en dag. Hoppeborgene er også meget populære i området og bliver ofte lejet til havefester og gadefester, hvor børnene kan give den fuld gas hele dagen.

Vi leverer også til skoler og institutioner i Skjern. Blandt andet har vi leveret en softicemaskine til SFO'en ved Amagerskolen, hvor den blev brugt til et større arrangement for børnene.

I området omkring Skjern kommer vi også tit forbi Rækker Mølle. Her har vi blandt andet leveret to slush ice maskiner til deres årlige Oktoberfest, hvor de blev brugt som et festligt indslag ved siden af øl og musik. Derudover kører vi gerne ud til steder som Borris, Stauning og Faster, hvor der bliver holdt mange private fester hen over året – alt fra slush ice og popcorn til komplette barløsninger med fadøl og drinksdispenser.

Ringkøbing

Vi leverer ofte udstyr til fester i Ringkøbing og i området omkring fjorden. Mange familier holder deres konfirmationer og runde fødselsdage hjemme eller i lokale forsamlingshuse, og her er slush ice, popcorn og hoppeborg faste favoritter. Vi er tit forbi til konfirmationer i både Ringkøbing, Hee, No og i området langs fjorden.

Vi leverer også til virksomheder i området. Blandt andet har vi leveret softice til Holmager Økologi, som ligger mellem Ringkøbing og Lem. Her havde de firmaaften, hvor medarbejderne skulle forkæles med både softice og helstegt pattegris.

Derudover kommer vi ofte forbi sommerhuse og private adresser rundt i Ringkøbing-området. Her bliver der booket alt fra hoppeborg til slush ice og drinksdispenser, når der skal holdes familiehygge eller en lille havefest. Vi leverer gerne, sætter op og henter igen, så kunderne får en nem og tryg løsning.

Videbæk

Vi leverer jævnligt udstyr til fester i Videbæk og i hele området omkring byen. Mange af vores leveringer handler om familiearrangementer som konfirmationer, børnefødselsdage og sommerfester, hvor slush ice, popcorn og hoppeborg er populære valg. Der bliver også ofte bestilt softice og fadøl til runde fødselsdage og havefester.

Vi har gennem flere år haft et rigtig godt samarbejde med Plejecenter Centerparken i Videbæk. Hver sommer får de en slush ice maskine i omkring to uger, fordi varmen – især på første sal – kan være hård for beboerne. Slush ice gør det nemmere at få noget koldt og læskende at drikke, og det betyder meget for os at kunne hjælpe på den måde. Når vi kommer for at levere maskinen, bliver vi altid mødt af smil og glade ansigter, og det samme gælder, når vi henter den igen.

Ordningen er faktisk blevet så godt modtaget, at den har spredt sig til andre plejecentre i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi har blandt andet også leveret til Rosenlunden Plejehjem i Lem, hvor beboerne også har fået glæde af en periode med slush ice i sommerheden.

Udover plejehjem og institutioner leverer vi også tit til arrangementer i Troldhede, Sdr. Felding, Stadil og Vorgod. Derudover har vi flere lokale virksomheder i Videbæk, som booker slush ice eller softice til medarbejderne som en lille forkælelse. Uanset om det er private adresser, virksomheder, skoler eller plejecentre, sørger vi altid for levering, opsætning og afhentning.

Ølgod

Vi leverer også gerne udstyr til Ølgod og oplever, at både private og foreninger i området ofte vælger slush ice, softice og hoppeborg til deres arrangementer. Mange af vores leveringer i Ølgod handler om konfirmationer, børnefødselsdage og familiefester, hvor både popcornsmaskiner og slush ice er populære valg, fordi det passer til både børn og voksne.

Vi leverer også til virksomheder i området. Blandt andet har vi leveret en softicemaskine til Frederiksen Scientific A/S, hvor medarbejderne blev forkælet som en del af deres kantineordning.

Derudover leverer vi til flere lokale foreninger og mindre erhverv i Ølgod, når de holder sommerarrangementer, personaledage eller små lokale events. Vi kommer også gerne ud i oplandet omkring Ølgod, blandt andet til Strellev og de små landsbyer langs Tarmvej.

Varde

Vi leverer ofte udstyr til fester i Varde og de omkringliggende områder. Mange af vores leveringer her handler om konfirmationer, børnefødselsdage og havefester, hvor slush ice, popcorn og hoppeborg er populære valg.

Vi har også leveret softicemaskiner til flere virksomheder i Varde, når de gerne vil forkæle medarbejderne en dag. Idrætsforeninger og lokale grupper bruger også vores hoppeborge til aktivitetsdage og sommerarrangementer.

I forbindelse med konfirmationer har vi leveret en softicemaskine til Arnbjerg Pavillonen, hvor den blev brugt til at servicere flere konfirmationer samtidig hen over en weekend. Her blev softice brugt som en del af dessertbordet, og det var et stort hit blandt både gæster og konfirmander.

Vi leverer også gerne til de mindre byer omkring Varde som Sig, Næsbjerg og Alslev, hvor vores udstyr bliver brugt til alt fra private havefester til lokale fællesskabsarrangementer.

Grindsted

Vi leverer ofte udstyr til Grindsted, hvor både private arrangementer og virksomhedsarrangementer bruger vores slush ice, softice, fadølsanlæg og hoppeborge. Vi oplever især stor interesse omkring konfirmationer, børnefødselsdage og sommerfester.

Softice er meget populært i Grindsted. Vi har blandt andet leveret softicemaskiner til et stort familiearrangement i forsamlingshuset Loasen Vesterhede, hvor softice var en del af desserten til hele selskabet.

Vi har også leveret vores elefant-hoppeborg til en børnefødselsdag i Teglgårdshallen, hvor der var fuld aktivitet hele dagen.

Fadølsanlæggene er også efterspurgte i Grindsted. De bliver ofte brugt til havefester, runde fødselsdage og sommerarrangementer, hvor gæsterne gerne vil kunne gå til hanen og tage en kold øl. Vi leverer både anlæg, fustager og alt udstyr, der skal til.

Vi leverer selvfølgelig også gerne til områderne omkring Grindsted som Hejnsvig, Filskov og Ansager, hvor vores udstyr bruges til både små og store fester.

Brande

Vi leverer ofte udstyr til Brande, hvor der er stor interesse for både slush ice, softice, hoppeborg og fadølsanlæg. Slush ice og popcornsmaskiner er populære til børnefødselsdage og weekendarrangementer, mens softice og fadøl ofte vælges til større fejringer som runde fødselsdage og havefester.

Vi har også leveret popcornsmaskine til Nybolig i forbindelse med markedsdagen på torvet i Brande. Popcorn skaber altid en god og imødekommende stemning, og det var også tilfældet her, hvor mange besøgende stoppede forbi og fik en snak og en pose popcorn.

Derudover har vi et rigtig godt samarbejde med Bestseller i Brande. Vi leverer både slush ice maskiner og popcornsmaskiner til deres interne arrangementer og til events, de afholder ude hos deres kunder. Et eksempel er et event i Magasin i København, hvor Bestseller brugte både vores slush ice maskine og popcornsmaskine som en del af deres aktivitet på standen.

Vi leverer naturligvis også til områderne omkring Brande som Blåhøj, Uhre og Drantum, hvor vores udstyr bruges til både private havefester og lokale arrangementer.

Give

Vi leverer ofte udstyr til Give, hvor både private, foreninger og virksomheder bruger vores slush ice, softice, hoppeborg og fadølsanlæg. Slush ice og popcorn bliver tit bestilt til børnefødselsdage og weekendarrangementer, mens softice og fadøl er populære til runde fødselsdage, konfirmationer og sommerfester.

Vi kommer også gerne ud til virksomheder i Give, når de vil forkæle medarbejderne med slush ice eller softice. Derudover bruger flere lokale foreninger vores hoppeborge og popcornsmaskiner til aktivitetsdage, sportsarrangementer og mindre byfester.

Vi leverer også til områderne omkring Give som Givskud og Farre, hvor der ofte bliver holdt private fester hen over sommeren.

Billund

Vi leverer gerne udstyr til Billund, hvor der hvert år bliver holdt mange familiearrangementer, børnefødselsdage og konfirmationer. Slush ice, popcorn og hoppeborg er populære valg hos familier i Billund, fordi det er nemme og hyggelige løsninger, der passer til både små og store selskaber.

Vi har også leveret til flere af byerne omkring Billund. Blandt andet har vi leveret softice til et bryllup i Uhre, hvor festen blev holdt i hallen ved Karlskov Friskole. Her blev softice brugt som en del af desserten, og det var et stort hit blandt både børn og voksne.

Derudover leverer vi ofte til virksomheder i Billund-området, som ønsker at forkæle medarbejderne. Fadølsanlæg og drinksdispenser bliver også tit bestilt til større begivenheder, hvor virksomheden inviterer ansatte eller kunder til en afslappet dag.

Vi kommer også gerne ud til områder som Grene, Vorbasse og Hejnsvig, hvor vores udstyr bliver brugt til både private fester, foreningsarrangementer og lokale events.

Silkeborg

Vi leverer ofte udstyr til Silkeborg, hvor der typisk bliver bestilt til de lidt større arrangementer. Her er det normalt ikke kun én ting, der bliver lejet, men ofte en kombination af slush ice, fadøl og en eller to hoppeborge.

Vores slush ice maskiner, fadølsanlæg og softicemaskiner er bevidst valgt uden store farvede logoer og uden forstyrrende grafik. Det gør, at de blender naturligt ind i elegante omgivelser, som man ofte ser i Silkeborg-området – især til arrangementer omkring Gudenåen, hvor mange vælger at holde bryllup eller stor fest i panorama-festtelte eller i naturen omkring vandet.

Vi oplever, at Silkeborg er et område, hvor kvalitet og udtryk betyder meget for arrangørerne. Derfor er det ofte os, der bliver valgt, når der skal leveres et samlet setup til en større dag.

Vi kommer også ud til byerne omkring Silkeborg som Resenbro, Sejs, Gødvad og Virklund, hvor der ligeledes bliver holdt mange flotte arrangementer i naturen.

Esbjerg

Vi leverer ofte udstyr til Esbjerg, hvor der som regel er tale om de lidt større arrangementer. Her bliver der tit bestilt flere ting på én gang, fordi kunderne ønsker en komplet løsning – kombinationer af slush ice, popcorn, fadøl, softice og ikke mindst vores hoppeborge.

Hoppeborgene er især populære til byfester, større boligforeningsarrangementer og sommeraktiviteter, hvor der er mange børn samlet. Vi har både åbne hoppeborge, modeller med tag og store forhindringsbaner, som passer perfekt til større pladser og grønne områder.

Vi er også vant til at levere komplette setups til større arrangementer i Esbjerg, hvor arrangørerne ønsker at samle det hele ét sted – uanset om der er tale om firmaarrangementer, sommerfester, byfester eller store private fejringer.

Vi leverer også gerne til områderne omkring Esbjerg såsom Tarp, Kvaglund, Sædding og Hjerting.

Viborg

Vi leverer ofte udstyr til Viborg, hvor der som regel er tale om større arrangementer med mange gæster. Hoppeborgene er især populære i Viborg-området, fordi de skaber liv, bevægelse og god energi – uanset om det er til en stor familiefest, et firmaarrangement eller et lokalt event.

Vi har både åbne hoppeborge, modeller med tag og store forhindringsbaner, som er oplagte til store pladser, grønne områder og festtelt-opsætninger. Hoppeborge bliver meget ofte booket sammen med slush ice og popcorn.

Vi leverer også gerne komplette løsninger, hvor der skal være både aktivitet og forfriskninger, så arrangørerne kun skal have kontakt med én leverandør.

Udover selve Viborg kører vi også meget i områder som Liseborg, Houlkær, Asmild og Tapdrup, hvor der bliver holdt både runde fødselsdage, bryllupper og større familiefester.

Fordele

Fordele ved at vælge os

Når man lejer udstyr hos MidtVest Festudlejning, skal det være nemt, trygt og helt uden bekymringer.

Kvalitet og ordentlighed

Vi leverer kun udstyr, vi selv kan stå inde for. Alt bliver gennemgået flere gange inden levering, så det virker, som det skal, når festen begynder.

Jysk ærlighed

Vi møder kunderne i øjenhøjde og svarer altid hurtigt. Ingen skjulte gebyrer og ingen ubehagelige overraskelser – det, man får, er det, man bliver lovet.

Udstyr valgt med omhu

Professionelt udstyr i høj kvalitet, som samtidig er nemt at bruge. Rene, neutrale maskiner uden store logoer, der passer ind i både hjem, festtelt og store arrangementer.

Vi står for hele processen

Fra levering og opsætning til afhentning, når festen er slut. I skal ikke tænke på teknikken – vi tager os af det praktiske, så I kan koncentrere jer om gæsterne.

Vi gør os umage – hver gang

Uanset om det er en lille børnefødselsdag eller et stort firmaevent. Vores udstyr er ofte en vigtig del af dagen, og det tager vi seriøst.

Skal vi hjælpe med jeres fest?

Ring til Cliff, så finder vi ud af, hvad der passer til jeres dag – og hvad I ikke behøver at leje.